MC-kørsel i gruppe/kolonne.

Det er både fascinerende og sjovt at køre motorcykel i en gruppe, men det er bestemt ikke ufarligt. Det er derfor vigtigt at vi følger nogle få enkelte retningslinier, både for egen og andres sikkerhed.

     Indtag en zig-zag formation under kørslen, ved skiftevis at vælge vognbanens venstre og højre side, (se ill. til venstre). Dette giver er større synsfelt og bremselængde - og et bedre og større udsyn over alle de andre MC'er i kolonnen. Desuden får det gruppen til at syne af mere for de øvrige trafikanter - vi bliver til en kolonne - som de i højere grad vil respektere. Det skal de også i flg. færdselsloven, der taler om fri passage for kolonner og sluttede optog.

     Overdriv din placering i formationen lidt. Foruden øget bremselængde efterlader det heller ikke nogen tvivl hos de andre MC'er om du er venstre- eller højremand. Afstanden afhænge af farten og især forholdene. Oftest vil det passe med en afstand på mindst 1 sekund, hvilket svarer til godt 15 meter ved 60 km/t.

     Når man skal standse, f.eks. ved en vejudmunding, et kryds eller andet, klapper man zig-zag formationen sammen, ved at højremanden kører op på siden af venstremanden. Derved bliver kolonnen kortere, og deltagerne får bedre udsyn og orienteringsmuligheder. Desuden bliver det lettere for gruppen at komme i gang igen og komme samlet over en krydset vej. I nogle tilfælde kan man vælge at lade hjælpekørere lukke af, så der er fri passage i samtlige kryds. Dette aftales inden afgang, og den turansvarlige meddeler alle, om der lukkes eller ej.

     Jernbane signaler og udrykningskøretøjer skal respekteres.

     Forrest i gruppen/kolonnen kører en "stifinder" fra arrangørgruppen. Han vil holde et jævnt lavt tempo. Passer din MC ikke til dette jævne tempo, så placér dig længere nede i rækken, da tempoet bagude variere en del. Dette betyder til gengæld at man skal være ekstra opmærksom på sine medkørere. Er du ikke fortrolig med kolonnekørsel, så vælg en plads fremme i rækken. Hold altid din plads i kolonnen under kørsel. Får du lyst til at skifte plads, så gør det under en pause, som der vil være mange af. Bagerst kører en opsamler, som hjælper hvis nogen får problemer.

Et par gode råd - når DU skal på langtur:
Hvis du går rundt med planer om, at begive dig ud på langtur og du aldrig har prøvet det før – er her et par gode råd, som du måske kan få glæde af!

Det er vigtigt, at man har fået tjekket sin mc hele vejen igennem. Det er ofte meget dyrt og til tider uhyre besværligt, hvis man skal på i værksted i det fremmede.
Sørg for, (det glemmer mange) at få efterset dine kabler! Mange kører på brugte maskiner importeret fra udlandet. Det er udmærkede maskiner, men mange af dem har stået stille meget længe og kan derfor godt have udtørrede kabler.

Tag altid en ”skumlapper” med på turen, en punktering – når man ikke har noget reservehjul kan være en besværlig oplevelse. Er du så uheldig, at du skal bruge ”skumlapperen” er det klogt, at få skiftet slange og efterset dækket ved først givne lejlighed.

Når man planlægger langture melder der sig hurtigt det spørgsmål – hvad skal jeg/vi have med på turen? Selv med alle de moderne taske og kuffertsystemer der findes i dag, er bagagepladsen begrænset. Der er altså kun plads til det mest nødvendige og mest praktiske.

Sorte plastsække og gule nettoposer bundet fast med pressegarn – pynter ikke på nogen mc! Når man kører, så brug istedet to sidetasker og evt. en pæn sort sportstaske på bagagebæreren.

I tasken lægger man en 6 m/m finerbund. Oven på sidetaskerne har man telt og soveposer. Der ikke ret mange campinghytter hvor der er sengetøj – de findes dog. Der ud over en tanktaske til de småting man hele tiden skal bruge – fotoapparat, vandflasker, papirservietter, smøger, m.v. Husk altid en flaske vand i tanktasken, på mange rastepladser er det angivet om vandet kan drikkes.
Kører man syd på i fuld mcpåkædning og temperaturen sniger sig op på 30-35 grader – så dehydrerer man hurtigere end de fleste forestiller sig.
Så vand er det vigtigt, at have ved hånden.

Uanset hvad man vælger, at tage med på turen er der et par ting som det er meget uklogt, at lade blive hjemme. Hvis man kører i lædertøj eller anden ikke vandtæt beklædning er det vigtigt med et sæt godt regntøj og et par overtræksstøvler. Uanset hvad fabrikanterne lover er læder ikke vandtæt og heller ikke læderstøvler. Har man kørt tre fire dage i stangregn så bliver man våd!
Og det kan nemt tage tre til fire dage inden en læderdragt er bare nogenlunde tør. Personligt foretrækker jeg en vand og vindtæt textildragt og overtræksstøvler – så er man selv tør og hele dragten er knastør næste morgen!

Uanset hvad man vælger, at tage med er det en god ide, at rulle alt det der kan rulles sammen.

T-shirt, undertøj, bukser, trøjer, m.v. Tøjet rulles enkeltvis og pakkes ned – uanset hvor utroligt det end lyder så øger man sin bagagekapacitet med 10-20% alt efter hvad man vælger, at tage med.
Hvis man har plads til en lille bagagesæk, er det en god ide, at have sit skiftefodtøj i denne, fodtøj fylder meget hvis det pakkes sammen med det øvrige tøj.
Ømme bagdele er jo et kendt begreb for dem har prøvet, at køre langt.

En god ide er, at man fra dagens start jævnligt holder en pause. Så undgår man i nogen grad, at få ”smadret” halebenet. Hvis man fra dagens start synes, at nu skal den have en ordentlig skalle, så risikerer man, at blive så øm bag i, at det ikke forsvinder den dag- uanset hvor mange pauser man holder resten af dagen.
Hvis man kører flere sammen er det en god ide, at aftale hvor tit man skal holde pause. Når vi selv kører holder vi pause når vi tanker og så en pause imellem tankningerne og det gør vi uanset hvad tid på dagen det er.

Et lille fif til damerne: Kører man syd på støder man stadigvæk på de traditionelle sydlandske toiletter – de såkaldte ”pedallokummer”. Efter hvad min kone fortæller kan det være ret besværligt, at forrette sin nødtørft på et sådant toilet når man er iført stive mc bukser og flere lag tøj inden under. Når man skal holde hvil er det derfor en god ide når man vælger rasteplads, at sikre sig, at der forefindes et handicaptoilet – disse toiletter er nemlig altid med kummer som vi kender dem.

Når rastepladsen adviseres på vejen, er der som regel altid et lille skilt der angiver, at her er der handicaptoilet.
Nogle få råd, som du der planlægger en langtur måske kan få glæde af. Er der noget i din planlægning som du gerne vil vide noget om – så mail eller ring til klubben, så vil vi gerne være behjælpelige.

Med venlig mc hilsen og god fornøjelse.

Custom Crew MC Sjælland